Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Moderne messe m Mads Houe

Dato
Søndag d. 20. november 2022, Kl. 14:00 til kl. 15:30
Sted
Nibe Kirke, Mellemgade 6, 9240 Nibe
Medvirkende
Tine Junker Dalgaard

Moderne Messe i Nibe Kirke 

Mads Houe har en solistuddannelse i kontrabas og orkesterarrangement fra Det Jyske Musikkonservatorium, og har ud fra et ønske om at lade tro og musik smelte sammen skabt en såkaldt Moderne Messe, hvor han forsøger at inddrage den traditionelle gudstjenestes ord og ritualer ved nadver, velsignelsen og fadervor. 

Målet er at få kirkegængere til at få et nyt blik på gudstjenesten, ligesom han nærer et håb om at gøre kirken attraktiv for nye og yngre mennesker. Han har brugt meget tid på dialog med præster og organister for at få skabt Moderne Messe. 

Mads Houe er født i Aarhus og opvokset i Mariager og bor nu i Aalborg. Under sin studietid på konservatoriet har han modtaget legater, og hans undervisere beskriver ham som solid, alsidig og søgende. Han har allerede skrevet musik til Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Jazz Orchestra og Swingtime Bigband. 2½ år har han brugt på at skabe Moderne Messe. En del af arbejdet har handlet om at få lektorer i latin til at hjælpe med at oversætte oldgamle latinske messetekster til hverdagsdansk, der så er blevet iklædt melodier og arrangementer for strygere, blæsere og sang mv. 

At Mads Houe overhovedet har haft mod til at give sig i kast med en nyfortolkning af folkekirkens nadver, velsignelse og bønner handler måske om, at han ikke selv kender folkekirken indefra. Han er vokset op i et frikirkemiljø, hvor faderen var gospelorganist, og han har selv spillet i kirkens lokale band, siden han var 12 år.                              Begrundelsen for at vælge at forny folkekirkens allerhelligste højmesse er ønsket om at skabe fornyelse af noget velkendt for de fleste. Og for at vi som kirkegængere skal møde noget af det, vi kender fra højmessen i forvejen, har Mads Houe inddraget fællessang. I alt 8 sange er en del af repetoiret og så i øvrigt det 12-mands store orkester. 

Velkommen til en ny og anderledes oplevelse i Nibe Kirke!

Ophavsret: